Grantoppen - en velholdt udlejningshytte midt i skoven
Hver årstid har sin charme ved et ophold i Grantoppen
Nyd foråret i Grantoppen med anemoner i skovbunden og en lysegrøn løvhimmel....
...... eller sommerens lune nætter ved bålpladsen efter en dejlig badetur i skovsøen Avnsø.
Måske er du mere til efterårsrusk
og svampeture med efterfølgende hygge ved brændeovnen....
....eller lidt julehygge mens sneen daler ned mellem løv-og grantræer og dyrene efterlader afslørende spor i sneen.
Naturen omkring hytten.
Hytten er beliggende midt i den smukke, Sjællandske natur i Bidstrup skovdistrikt, der her byder på tæt, fredet skov med rigt dyreliv, fredet overdrev, engarealer og skovsøer, hvoraf man om sommeren kan bade i den største, - Avnsø.
Der er rig mulighed for lange vandre- og cykelture i den smukke, kuperede natur.
For mountainbike-entusiaster finder man Sjællands måske mest tekniske MTB-spor i Bidstrupskovene.
Folderen fra Skov og Naturstyrelsen angiver vandre-, ride-, og mountainbikeruter.
(ligger fremme i hytten).
Links:
Seværdigheder i nærheden af hytten.
Hytten er beliggende i Lejre kommune, som er nabo til Roskilde kommune. I begge kommuner er der mange interessante historiske seværdigheder at opleve - for så vel børn som voksne.
København ligger kun 45 minutters kørsel fra hytten. Så også gode muligheder for at besøge hovedstaden og få nogle spændende oplevelser med hjem.
Links:
Tlf. 26369001 kontakt@grantoppen.dk